SIMON CRITCHLEY gæster AVISEN LIVE 2020

FØRSTE NAVN PÅ PLAKATEN TIL Avisen Live d. 18. April

SIMON CRITCHLEY

Han optræder i ikke mindre end to sektioner:
MUSIK-SEKTIONEN & LIVSSTIL-SEKTIONEN

I MUSIK-SEKTIONEN vil han snakke om sin fortolkning af David Bowies værk og sætte det i relation til den filosofiske tradition. Særligt begrebet INTET står centralt gennem hele værket og kaster sin skygge over vores eksistentielle bestræbelser, livet og døden.

Derudover optræder han også i LIVSSTIL-SEKTIONEN, hvor vi har sammensat et panel, der vil diskutere begrebet LYKKE. Adspurgt om han ville sidde med i panelet svarede han: ”I am consistently anti-happiness, so I'm not sure I'm the right person to ask”. Til hvilket vi blot kunne svare: ”perfect”. Mere info om panelet følger.

OM CRITCHLEY
Den engelske filosof Simon Critchley er professor ved the New School for Social Research i New York. Svend Brinkmann beskriver ham som en “arbejderdreng, der er blevet filosof; en kontinentaleuropæisk tænker, der skriver klart som en analytisk filosof; en troende uden tro; en etisk anarkist; en englænder i New York”. Han har skrevet utallige bøger om alt fra humor, døde filosoffers død, fodbold, Bowie, Levinas, Løgstrup, Derrida, etik og politik. Han har en knastør kulsort engelsk humor og er en levende formidler.

Vi ses til Avisen Live!